Vi har tilrettelagt en uforglemmelig endagstur til Læsø, som er en af Danmarks mest spændende øer. Det lille øsamfund, midt ude i Kattegat, har en levende og spændende natur og mange velbevarede tanghuse, som ikke findes andre steder i Danmark i så rigt mål.
Efter en dejlig sejltur med Læsøfærgen ankommer vi kl. 9.20 til Vesterø på Læsø og indleder straks vores rundtur på øen. Vi skal i løbet af dagen opleve Den Gamle Læsøgaard med tangtagene og se et par stykker af de sidste bevarede tanggårde. Derefter går turen til det nye saltsyderi, der er blevet stærkt udvidet med endnu et syderi. Vi ser den meget spændende proces i salt-syderhytten i de naturskønne omgivelser på Rønnerne.
Turen går nu forbi Bovet og Gl. Østerby til Danzigmann og de smukke områder på den nordlige del af øen. Her skal vi også se den travle fiskerihavn i Østerby, hvor man fanger i store mængder af den velsmagende jomfruhummer. På vej til færgen kører vi igennem de store statslige klitplantager og får tid til at se Vesterø inden færgen kl. 15.00 afsejler til Frederikshavn.
Turen inkluderer :
- Kørsel i moderne bus
- Kaffe og rundstykker, samt en lille en
- Overfart tur/retur til Læsø
- Buffetfrokost på Carlsens Hotel, Vesterø
- Besøg på saltsyderi
- Sightseeing øen rundt med stedkendt guide
Pris: 625 kr. pr. pers. v/min 40 pers.